Bente Elisabeth, billedkunstner
Født og opvokset i Norges storslåede natur.
Boet i adskillige år på Grønland. Bor nu tæt på Nationalpark
Mols, lige ved foden af Mols Bjerge, hvor der er højt til
loftet og gammelt kulturland under fødderne. Her spiller
naturens kræfter op til dans.
Billederne lever i musikken, i atmosfæren, i alt hvad vi ser
omkring os. Hun fæster sine indtryk på lærredet og giver sin
tolkning af naturens kræfter, af samspillet mellem naturens
elementer; Vind, vand, luft og jord. Og det usigelige, det
usynlige. Atmosfæren.
Kosmos. Det der er så uendelig meget større end os. Og som
gør os ydmyge og små. Som små brikker i et samspil. Men
alle brikker har en betydning. Og vi bestemmer hvad vor
indflydelse skal være. God eller dårlig. Positiv eller
negativ. Vi har et ansvar for hvem vi er.
Vi sætter alle vort aftryk på jorden. Bente Elisabeth viser
farvestærke landskaber og fantasier over kvindeliv.
Længe har naturen, landskabet været en inspirationskilde
kombineret med en interesse for skabelsesmyter. Nu smelter
denne interesse sammen og viser det der gemmer sig
i landskabet, det der giver plads til at fantasien kan
boltre sig.
Bente Elisabeth som er uddannet billedkunstlærer samt
kunstmaler fra
Århus Kunstakademi. På de grønne bakker med smuk udsigt over
Egens og Kalø Vig bor og
arbejder hun. Med baggrund i det norske og flere år på
Grønland har naturen altid været vigtig. Her på Mols er der
også højt til loftet og gamle kulturrødder at spore i
landskabet.
Hendes Majestæt Dronning Margrethe
åbnede Nationalpark Mols 29.8.09. Ved åbningen fik
Dronningen overrakt maleriet "Glædesroser", malet af Bente
Elisabeth.
I Tromsø domkirke, NORGE: kan man se Skabelses-tripticon af
Bente Elisabeth.
I Elverum Kirke - i kirkens sideskib hænger to store
landskabsmalerier.
Bente Elisabeth har talrige internationale udstillinger bag
sig samt udsmykninger for firmaer og private.
|
|
|
|