Bullseyes glas er amerikansk og startede op i 1974, da tre selvstændige ”hippie
glaspustere” gik sammen om at starte en lille fabrik, hvor de først begyndte at udvikle
gennemfarvede glasplader, som kunne arbejde fuldstændigt sammen med plader af andre farver. Derefter stræbte de efter, hvad der aldrig var gjort før, at producere glasplader der dækkede hele farvepaletten og samtidig var kompatible, når de smeltede sammen i fusingovnen. I begyndelsen af 1980 lykkedes det dem, og de gik straks i gang med et langsigtet forskningsprogram sammen med kunstnere og teknikere.

Bullseyes glas fremstilles ved at kombinere ældgamle teknikker med moderne computer-udstyr. Det flydende glas lægges op på en rulle, som betjenes manuelt. Derefter ruller glasset gennem en lang tunnelovn, hvor det køler langsomt ned og afspændes under konstant overvågning af både mennesker og computere. Man har ikke ønsket at automa-tisere processen, for at man til stadighed kan sikre kontrol med produktet. Når glasset kommer ud af ovnen, får hver plade et nummer. Der skæres et lille stykke af hver plade, som smeltes sammen med noget basisglas, der efterfølgende måles for spændinger. Dermed sikres en ensartet høj kvalitet.

Jeg vil aldrig gå på kompromis med glaskvaliteten derfor bruger jeg udelukkende det håndrullede Bullseyes Glas. Det er godt nok det dyreste, men det er den eneste glastype som opfylder mine høje krav. Jeg vil gerne lave ting, som er eksklusive og vil derfor
aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Jeg har ikke været i stand til at finde det liv, glans og varme der i er i Bullseyes glas i andre typer af glas.

At købe en ting af Bullseyes glas kan man sammenligne med, at man køber en kaffekop i
kongeligt porcelæn fremfor en i Føtex. Man kan drikke kaffe af begge to – følelsen/for-nøjelsen er jo så op til en selv. Hvis man stiller to ens fade hvor det ene er lavet i Bullseyes Glas og det andet af noget anderledes glas. Så kan man tydelig se hvilket der er lavet i Bullseyes glas.

Når jeg fremstiller noget, så finder jeg først de farver, som jeg vil bruge, og så begynder
jeg at arbejde med glasset og lader mig inspirere undervejs, og på den måde får hver
ting sit unikke udtryk.